8000 AARHUS #4 – Byportræt

Værkerne henvender sig til tidligere, nuværende eller kommende Aarhusianere, der på den ene eller anden måde kan spejle sig i de mange fortællinger. - Lise Thinggaard

Lise Thinggaard, billedkunstner brand-ART og Birthe Vembye, Aarhusfotograf VembyePhoto er gået sammen om at skabe en serie kunstværker med postnummeret 8000 og Aarhus’ identitet som omdrejningspunkt.

Ejendomsselskabet Bricks A/S står bag Nicolinehus i den nye bydel på Aarhus Ø, hvor fire af brand-ART´s 8000 Aarhus værker pryder trappeopgangen til Føtex. Værkerne er printet på dibondplader i storformat op til 250 cm, og bidrager til ambitionen om at skabe et hus, der binder mennesker sammen gennem dialog og nye oplevelser.

Originalværkerne er skabt på lærred i fire forskellige formater mellem 85 og 120 cm, og kan desuden købes som byplakat i størrelsen 30 x 40 cm.

Kunstværkerne kredser omkring eksistentielle spørgsmål som: Hvor kommer vi fra? Hvor skal vi hen?

Formålet er at røre ved identitetsfølelsen og få beskueren til at blive bevidst om sin egen historie, DNA og grundværdier. Men også at vække en stoltheds- og fællesskabsfølelse over at være en del af Aarhus, samt give anledning til refleksion over, hvor i verden man hører til.

Værkerne henvender sig til tidligere, nuværende eller kommende Aarhusianere, der på den ene eller anden måde kan spejle sig i de mange fortællinger.

I et mix af farver, fotos, grafik og collage er en række ikoniske Aarhusmotiver, gamle bykort, sjove aarhusianske udtryk, mennesker der lever, smiler og danser ”analogt photoshoppet”, og sat i helt nye sammenhænge.

Aarhus’ postnummer 8000 er det grafiske hovedmotiv i alle værkerne, der er bygget op omkring modsætninger som fortid/nutid, dyr/mennesker, by/natur, ung/gammel.

De mange lag er krydret med enkelte ”fremmede” elementer, der bevidst skal forstyrre beskueren, som bliver tvunget til at se Aarhus i et større perspektiv.

8000 AARHUS #4 – Byportræt

Byportræt branding

Størrelse: 

100 x 
100 cm
Medie: Mixed media på lærred

Udvalgte virksomhedsportrætter