Silkeborg #12

Dette kunstværk kredser omkring tilhørsforhold og identitet.
I en evig foranderlig og globaliseret verden
kan man let komme til at føle sig ensom og forvirret.
Hvor hører jeg til? I hvilken retning skal jeg gå?
Vi har alle brug for at slå rod i et land, en by, et hjem,
– og føle os som en del af et fællesskab.
Måske giver Silkeborg dig følelsen af at høre til.
Måske banker dit hjerte, når du ser eller læser om Odden, Alderslyst eller Virklund…
Og måske kan dette kunstværk – udover at dekorere – give anledning til gode snakke
med familie, venner og dig selv om, hvor det er DU har rod, og hvor DU hører til.I forgrunden af dette værk er postnummeret 8600 skrevet med en lækker bronzeakrylmaling.
Baggrunden består af et redigeret, udklippet bykort i smukke, sarte farver.
Min Silkeborg serie har jeg egentlig ikke givet titler.
Men dette værk kunne både hedde “Byudvikling”, “Det Silkesympatiske nervesystem”, Find fem fejl”,
“Alle veje fører til…” eller “Lost in Silkeborg”. Det er op til dig!Kigger du nøje efter, eller er du bare en smule stedkendt, ser du nok,
at kortet ikke rigtig stemmer overens.
Jeg har nemlig lavet lidt forvrængninger og byttet rundt,
– ja faktisk rørt lidt rundt i byplanlægningen.Hvis man er uenig i den byudvikling, der foregår i Silkeborg,
kan man anskue dette værk med et kritisk blik. 

Hvis man derimod er glad for den forandring, der sker med Silkeborg i disse år,
kan man se værket som en hyldest til byudviklingen.
Det er helt op til dig!

Silkeborg #12

Unika kunstværk

Størrelse: 120 x 
85 cm
Medie: Mixed media på lærred

7.500 kr.
inkl. moms

Interesseret?

Du er velkommen til at kontakte mig for yderligere information, eller for at lave en aftale om uforpligtende besøg i mit atelier.

Andre værker til salg