8600 Silkeborg #8

Som en hyldest til min hjemby har jeg skabt dette 175-års jubilæumsportræt af Silkeborg.
Portrættet blev skabt parallelt med det værk, jeg skabte til Silkeborg Kommune
i anledning af Street Art festivalen 2021.

Kunstværket kredser omkring spørgsmålet:

Hvad er Silkeborgs DNA?

Jeg har klippet i bøger, plakater, brochurer og været forbi Silkeborg Arkiv for at finde historiske, fortællende motiver.
Fotograf Helle Ejskjær har bidraget med en række portrætfotos, og en klasse fra Sølystskolen har,
som symbol på fremtidens silkeborgensere, tegnet blindtegnings-selvportrætter.

Der indgår serigrafitryk af “Vi er Søhøjlandet”,
som er More Blessings og Simon Kvamms nyfortolkning af den gamle Silkeborg-vals.
I lag på lag har jeg bundet fortid sammen med fremtid og håber,
at mit bidrag kan skabe dialog, stolthed, nysgerrighed og eftertænksomhed.

Gå på jagt efter svaret i billedet, hvor du kan finde et hav af historier om
fortid/nutid, natur/byudvikling
dyr/mennesker, barn/voksen
indfødt/tilflytter, ung/gammel
yde/nyde, job/fritid
kultur og seværdigheder.

Hvilke fortællinger kan du selv spejle dig i?

8600 Silkeborg #8

Unika kunstværk

Størrelse: 160 x 
80 cm
Medie: Mixed media på lærred

14.500 kr.
inkl. moms

Interesseret?

Du er velkommen til at kontakte mig for yderligere information, eller for at lave en aftale om uforpligtende besøg i mit atelier.

Andre værker til salg